Maine Coon
Maine Coon´en er en stor kraftig og muskuløs kat, den største tamkat der findes.
Maine Coon racen er stor af bygning, med et firkantet hovedomrids. Udtrykket skal være maskulint med en firkantet boks (snudeparti), store ører, højt sat på hovedet, med et øres brede imellem og store tufser på spidserne, er ønskeligt.
Kroppen skal være lang og kraftfuld, muskuløs og med en lang flanende hale, som skal være mindst lige så lang som kroppen.
Selvom den er stor bliver den bestemt ikke "klodset". Den er hurtig, smidig og bevæger sig som en gazelle, også selv om den bliver stor og tung.
De udvikles langsomt og er ikke færdigt udvoksede før i fire-femårsalderen. Hunnerne plejer at veje omkring 4–6 kg og hannerne 6–10 kg. Større Maine Coon er set, men sjældnere.
Maine Coons er semilanghårs katte. Pelsen er tæt og kort på hoved, skulder og ben, bliver gradvist længere ned ad ryggen og siderne, med fyldige langhårede ”posebukser” på bagbenene og lang mavepels. Man kan tydeligt se en ”krave” omkring halsen. Den lange pels kan måske give indtryk af, at racen kræver meget pelspleje, men da det er en naturpels, er den overraskende let at holde.
Der er, som hos andre naturkatte, forskel på sommer- og vinterpels. Der kan også være forskel på pelskvaliteten på ude- og indekatte.
De er naturkatte og et fint bevis på, at den der er bedst egnet overlever.
De stammer fra staten Maine, som ligger i den nordlige del af Amerika, som er et barskt og koldt område, hvor langt største delen af landskabet, er dækket af vild natur. Maine Coon katte er rustet til at klare sig selv, i disse barske omgivelser.
Maine Coon katten er kendt som ”den blide kæmpe”, et tilnavn den har fået på grund af sit velafbalancerede temperament.
Maine Coon katten er trods sit imponerende syn og vilde udseende, kærlig og rolig, intelligent og legesyg og knytter sig stærkt til hele sin familie og lukkede døre tolereres ikke.
Vil man have Maine Coon, må man være klar over, at den er med i alt og elsker at underholde. Faktisk ligner de meget hunde i deres adfærd og de elsker menneskekontakt.
Mange Maine Coon katte elsker at hente ting, deres menneske kaster, ligesom hunde gør, og de er meget lærenemme og kan let trænes til forskellige ting.
Maine Coon katten kræver tid og opmærksomhed og bør ikke være alenekatte, men som minimum have en anden ”katteven”
En Maine Coon trives godt som indekat, hvis den ikke har prøvet andet, men vil være glad for at kunne komme ud i en indhegnet løbegård eller have.
Et særpræg ved Maine Coon kattene er, at de ofte sidder og skraber på gulvet, eller slår med poten i deres vandskål før de drikker. Denne adfærd menes at være et levn fra deres oprindelse som naturkat i de kolde egne af Nord Amerika, hvor de i naturen måtte slå hul på isen i søerne for at kunne drikke og fange fisk. Mange oplever ligeledes, at de spiser deres mad af poten
Der er en særlig variant af Maine Coon katten, nemlig den med ekstra tæer.
De har mange kælenavne: polykatte – rottekatte – skibskatte osv. men det der kendetegner dem, er at de alle har ekstra tæer.
Fænomenet kaldes POLYDACTYLI.
De ekstra tæer er oprindelig opstået som en mutation, en genetisk variation og er i dag kendt hos forskellige katteracer bl. a Maine Coon og huskat. Desuden også hos andre dyreracer og mennesket.
Man mener at op mod 30-40 % af kattene på Maine, havde flere tæer.
Polykattene er specielle, dels fordi de ligner nogen der har luffer eller snesko på og dels fordi, de har fundet ud af fordelene ved at have ekstra tæer.
De bruger deres ”hånd” som vi andre gør – og griber om mad/legetøj ol. Og biller og fluer har bestemt ikke en chance under sådan en stor lap :o)
Hvor mange ekstra tæer katten har, kan være forskelligt. Nogen har ekstra tæer på både for og bagben, og nogen kun på forbenene.
Har man en kat med polypoter, skal man være lidt mere OBS på at få klippet klør på den, da nogen af dem vokser lidt hurtigere og ikke alle slides naturligt, alt efter hvor de sidder.

Skrevet af
Christie Fjeldgaard
DK Poly-Cats
|