Hvad er der egentligt i foderet?

Det er efterhånden en hel jungle at finde rundt i, når man skal købe kattefoder. Ud over de mange mærker har producenterne efterhånden udviklet flere forskellige specielle fodertyper. Det kan være svært at finde rundt i uanset om man er ejer af 1 -2 katte eller om man er opdrætter/ejer af multikattehold. Det udnytter producenterne selvfølgelig og efterhånden er hylderne hos dyrlægen, i dyrehandlen og i supermarkederne fyldt op med produkter der reklamerer med at være præcis det produkt du lige står og mangler. Der er produkter til snart sagt alt hvad hjertet kan begære; til MCO, til Perser, til korthårskatte, til aktive katte, til knapt så aktive katte, til fertile katte, til fede katte, til magre katte, til kastrater , til babyer, til killinger………..ja man kunne blive ved i én uendelighed.

Heldigvis er katteejere af i dag meget oplyste. Rigtigt mange går meget op i at give deres katte ernæringsrigtigt foder. De søger viden og handler produkter, som de stoler på, giver deres kat præcis den ernæring den har behov for. Sådan burde det også være, man burde kunne stole på hvad producenterne lover om foderet, man burde kunne stole på hvad der skrives i deklarationerne.

Men sådan er det desværre ikke altid.  Derfor er det vigtigt at kunne gennemskue varedeklarationerne, ikke bare med indhold af kød, korn osv., men også med hensyn til de ekstra ”gode” tilsætninger producenterne tilsætter for at lokke os til at bruge foderet.

Vi køber helst foderprodukter hvor hovedbestanddelen er kød, det ved producenterne og derfor står køddelen i foderet også opført i deklarationerne, som værende den bestanddel der er mest af og derfor er det opført først på listen.

Som forbruger skal man især lægge mærke til, hvor mange gange et kornprodukt kan figurere på deklarationslisten. Majs (enhver kornart) kan f.eks. være: majs, majs-gluten, majsmel, altså 3 forskellige varianter af det samme produkt. Så en deklaration kunne reelt se ud som følger:

·         Kylling 32%

·         Hele majs 12%

·         Majs-gluten 11%

·         Majsmel 11%

I vores eksempel ville den korrekte deklaration se ud som følger:

·         Majs 34%

·         Kylling 32%

Men så ville vi ikke købe produktet, da det indeholder for meget korn.

Køddelen i foderet kan også være problematisk. Selv om vi måske gerne vil tro på, at de kødprodukter der omtales i deklarationen er det vi kalder rene produkter, som vi gerne selv vil sætte tænderne i så er det i langt de fleste tilfælde ikke sådan. Rent faktisk er kødet det vi kalder affaldsprodukter, foderproducenter og slagterier kalder det kategori 3 materiale.

Følgende er uddrag af  fødevarestyrelsens biproduktforordning: ( Kategori 3 materiale står omtalt i Biproduktforordningens artikel 6.)

Kategori 3 materiale omfatter  følgende 12 produktgrupper, men det er kun gruppe 1-10 der må anvendes til foder.

1.       Dele af slagtede dyr, der er egnet til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum. Det gælder alle organer, inklusive lunger, tarme (uden tarmindhold) tarmmucosa, vom yver osv., altså produkter, der normalt ikke spises af mennesker.

Undtaget er dog dele af dyrene, der er kasserede af hygiejniske eller sygdomsmæssige årsager. Disse dele er så kategori 2.

2.       Dele af slagtede dyr, som er erklærede uegnede til konsum, men som ikke viser tegn på sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr.

Eksempler:

a.      Kasserede skoldelunger, parasitlevere, galdeforurenede dele, friske bidsår og slag, ar og friske brud anses for at være kategori 3 materiale, når det stammer fra slagtedyr, som ikke udviser tegn på sygdom, der kan overføres til mennesker og dyr.

b.      Hoveder og fødder af fjerkræ anses for at være kategori 3 materiale.

3.       Huder og skind, hove, klove horn, svinebørster og fjer fra slagtedyr, hvor resten af dyret er beregnet til konsum.

4.       Blod fra andre slagtedyr end drøvtyggere. F.eks. blod fra svin og fjerkræ, der er opsamlet kontinuerligt i forbindelse med slagtningen.

5.       Animalske biprodukter fra fremstilling af produkter bestemt til konsum, herunder affedtede knogler og grever.

Denne gruppe omfatter rå rester i form af afskær o.l. og restprodukter fremkommet i forbindelse med produktionen på virksomheder, som forarbejder animalske produkter.

Der skal være sikker identifikation og adskillelse på dyreart af biprodukterne for at de kan anvendes til produktion af forarbejdet animalsk protein til foderbrug.

6.       Tidligere fødevarer af animalsk oprindelse eller som indeholder animalske bestanddele, bortset fra køkken- og madaffald.

Denne gruppe omfatter færdigforarbejdede fødevarer med animalsk indhold, hvor fødevarerne ikke længere kan anvendes til konsum af kommercielle grunde. Det kan f.eks. ske på grund af fremstillingsvanskeligheder eller ved fejl i emballagen eller andre fejl, som ikke indebærer risiko for mennesker og dyr.

Det omfatter også produkter, der er fremstillet med henblik på konsum, men som af kommercielle grunde ikke ønskes anvendt til konsum, for eksempel fordi de ikke normalt spises af mennesker.

7.       Rå mælk fra der  ikke viser tegn på klinisk sygdom.

8.       Fisk eller andre havdyr, undtagen havpattedyr, som er fanget på åbent hav med henblik på fiskemelsproduktion.

9.       Ferske biprodukter fra fisk fra anlæg, der fremstiller fiskerivarer til konsum.

Helt lækkert lyder det ikke vel? Men ernæringsmæssigt er der intet galt med disse produkter. Husk på at fanger katten mus eller fugle er det meget lidt af byttedyret der bliver tilbage når katten har spist det.

Når du køber foderprodukter i dag, kan du være sikker på, at uanset hvor du køber foder og uanset hvilket mærke du køber, så svarer indholdet til det der som minimum anbefales af EU. Faktisk kan intet indføres til eller produceres i Danmark uden at det følger de fastsatte krav. Man kan finde alle paragrafferne her: http://www.pdir.fvm.dk/files/filer/tvaergaaende/lovstof/foder/bek_998_121004.pdf

Det er forskelligt, hvad vi oplever vores katte trives med. Nogen må sande, at selv om de måske helst ville fodre med markedets populæreste produkt, ja så trives deres kat bedst på det mest ukendte; ja og selvfølgelig også omvendt.

Derfor er det svært at anbefale bestemte produkter, men generelt må man sige, at vælger man et produkt af super-premium kvalitet, burde katten være dækket godt ind ernæringsmæssigt.

Det er værd at huske på, at det slet ikke er billigt at købe produkterne fra supermarkedets hylder. Kiloprisen er faktisk en del højere end på produkterne hos dyrehandleren, men rent ernæringsmæssigt ligger produkterne i den lave ende. Økonomisk kan det slet ikke svare sig, idet disse produkter ofte ikke omsættes optimalt i katten. Det betyder katten hurtigere bliver sulten og at der afsættes mere i kattebakken, dvs. større forbrug af både foder og grus.

Stadigvæk er det vigtigt at huske på, at i den sidste ende er det vores katte der ”bestemmer” hvad de vil spise. Nogle må så bide i det sure æble og købe de dyre men ringere supermarkedsprodukter, som de reelt ikke ønsker at købe til deres kat, fordi katten simpelthen ikke vil spise andet.

Her kan det være en stor fordel  at vide noget om hvad en kat rent faktisk har af ernæringsmæssige behov, så man kan supplere kattens kost med f.eks. vådfoder af forskellig art.

Se endvidere artiklen om katten ernæring her i leksikassen på Missebanden

af Lone G, Jensen